Alle over 65 år får tilbud om pneumokokvaccine

Nye retningslinjer vedr. brug af mundbind
22. september 2020
Vigtigt! Al fremmøde i lægehuset kræver telefonisk aftale :-)
1. oktober 2020

Alle over 65 år får tilbud om pneumokokvaccine

Fra den 15. juni 2020 udvides tilbuddet om gratis pneumokokvaccination til også at omfatte personer, der er fyldt 65 år, men som ikke tilhører en risikogruppe. Pneumokokker er årsag til invasiv pneumokoksygdom (IPS), der især omfatter blodforgiftning og/eller meningitis (hjernehindebetændelse). Pneumokokker er den hyppigste årsag, 20%, til lungebetændelse hos voksne. Der vaccineres med den 23-valente polysakkaridvaccine (PPV23), som forebygger lungebetændelse, blodforgiftning og hjernebetændelse forårsaget af pneumokok-typer indeholdt i vaccinen. Vaccination med PPV23 bør kun tilbydes til persongrupper, som ikke er vaccineret med PPV23 inden for de seneste 6 år.

Siden den 22. april 2020 har der været tilbud om gratis pneumokokvaccination til beboere på plejehjem, personer med særlig høj risiko for IPS samt ældre der er fyldt 65 år, med forhøjet risiko for IPS på grund af kronisk sygdom. I løbet af foråret 2021 forventes det, at tilbuddet udvides yderligere til også at omfatte personer under 65 år med forhøjet risiko for IPS