URINPRØVE

Urinprøve

Urinprøve, patientvejledning 
Den bedste undersøgelse for blærebetændelse foretages på en friskladt urin. Hvis du (eller fx dit barn eller en ældre borger) ikke kan komme i vores klinik og lave en frisk urinprøve, skal du følge vejledningen herunder:

Du skal bruge et rent opsamlingsbæger fx en engangskaffekop og et urinprøveglas (kan afhentes på klinikken). Tilfældig emballage til urinprøven må ikke anvendes, da selv en minimal forurening inkl. sæberester kan give et forkert prøveresultat.
Urinprøven skal undersøges senest 1 time efter vandladningen uanset om den opbevares ved stuetemperatur eller i køleskab.

PRØVETAGNING
lidt urin lades i toilettet
herefter lades en portion i opsamlingsbægeret
resten af urinen kvitteres i toilettet
urinen hældes fra bægeret over i prøveglasset